#22 – Skab et miljø, hvor forandringer er i centrum

By Louise Orbesen 2 years ago

#22 – Skab et miljø, hvor forandringer er i centrum

Min vigtigste opgave er at fokusere organisationens kræfter i forhold til de største prioriteter og de vigtigste forandringer. Ledelse må ikke kompliceres, og det drejer i bund og grund om god kommunikation:

1. Formuler krystalklare mål

Virksomhedens mål skal være tydelige. Organisationen skal forstå, hvorfor disse mål er vigtige, og hvilke strategier, der skal sikre, at vi når dem. Der er mange, der gode til at snakke om strategi, men de virkelig værdifulde medarbejdere er dem, der er gode til hele tiden at udvikle nye løsninger. Det er sjældent, at de rigtige løsninger er de første, der falder en ind. Man skal forsøge igen og igen.

2. Vis at forandringer er mulige

Mine ledere og jeg skal jagte områder, hvor forandringer er nødvendige, og vi skal gå forrest, når det drejer sig om at gennemføre disse forandringer. De vigtigste forandringer er dem, hvor vi gør op med etablerede sandheder om, hvordan ting skal gøres.

3. Lyt til organisationen

Dygtige medarbejdere bliver motiveret af at lykkes med svære opgaver. Vores opgave er at udfordre dem og give dem chancen.

Som chefer har vi det største overblik over vores virksomheder, men vi kan umuligt have alle løsninger. Fjern alle opfattelser af, hvem der har de rigtige svar og løsninger. Giv kolleger og medarbejdere mulighed for at finde løsningerne – uanset alder og anciennitet.

Niels Frederiksen, adm. direktør Scandinavian Tobacco Group
Categories:
  Featured
0